Klubregler

ALLE kan træne brydning og blive mere eller mindre dygtige til at bryde!

Til træning:
• Forudsætningen for at kunne deltage til træningen er at man hører efter  trænerne. Det er i orden man ikke helt får fat i hvad trænerne viser eller siger, MEN det er IKKE i orden, man ikke hører efter!

• Alle skal hjælpe hinanden under træningen og respektere at vi ikke alle lærer tingene lige hurtigt.

• Træningen skal foregå i træningstøj og brydestøvler, undtagelsesvis indendørs sko, vi accepterer bare fødder i opstartsfasen.

• Armbånd, ure, smykker, øreringe og lignende skal altid tages af før træningen og du skal have kortklippede negle.

• Klubben accepterer ikke mobning – gentagelser vil give karantæne og i værste fald bortvisning fra klubben.

Til stævner:
• Støt dine klubkammerater ved stævner når de er i kamp med positive tilråb!

• Hvis du mener du eller andre fra klubben bliver snydt i kamp ved et stævne, så sig det til træneren, så tager han dialogen med dommerne!

• Ved stævner er træneren den eneste der henvender sig til dommerne vedr. kendelser i kampe, også efter kampen er slut!

  • Har du sår, rifter og forandringer i huden eller hovedbunden, det kan blandt andet være kløende eller rødmende områder, ringe, blærer eller lignende, så skal træneren se det INDEN du deltager ved træningen, da det kan være smitsomt!